Hvorfor vælge en konstruktion i glasfiber komposit
Det er vanskeligt umiddelbart at kategorisere applikationer og komponenter udført i glasfiberarmerede konstruktioner. Det skyldes de mange fordele der netop er, ved at vælge en sådan løsning. Glasfiberemner finder således anvendelse i mange forskellige industrier hvoraf vindmølle- og bådindustrien er de mest kendte. Nedenstående har vi angivet nogle af de mange fordele, der kan opnås ved at vælge en løsning i glasfiber komposit.
Produktfordele:
- Stor formgivningsfrihed
- Lav vægt
- Høj styrke
- Ekstrem korrosionsbestandighed
- Brandhæmmende egenskaber
- Kemikalieresistens
- Høj overflade finish og UV-resistens
- Slidstærk overflade
- Lyd- og varmeisolerende egenskaber
- Ingen eller minimal vedligeholdelse
- Lang levetid
Hvordan opbygges en glasfiberkonstruktion?
Et glasfiberlaminat består typisk af 3 bestanddele, men ifald man ønsker at opnå de fordele, der er ved en sandwichkonstruktion, anvendes en fjerde bestanddel: sandwichmateriale.
Overflade:
Gelcoat anvendes hvor der stilles krav til overfladefinish, eller topcoat hvor kravene til overfladen er af mindre betydning. Gelcoat og topcoat findes med forskellige egenskaber og i enhver RAL-farve.
Polyester:
Som matrix anvendes som oftest polyester, vinylester eller phenol alt afhængig af de mekaniske- og kemiske krav der stilles til glasfiberlaminatet.
Glasfiberarmering:
Glasfiber findes i mange forskellige former blandt andet som chopped måtter, specialvævede måtter eller syede måtter og roving. Valg af glasfiberarmering afhænger typisk af krav til mekanisk styrke og valg af produktionsproces.